Hvor flyver tankerne hen?

torsdag den 30. december 2010

Opfattelsespositionerne – 1. 2. 3. position

Instruktion til underviser

Vi indgår alle i sociale relationer og vores succes i livet såvel som professionelt afhænger af, hvordan vi gør det. Når vi skal ”brande” os selv, er det derfor vigtigt, at vi kender os selv samt, at vi kan omgås andre på en konstruktiv måde.

Eleverne kommer i denne øvelse til at arbejde med deres bevidsthed, opmærksomhed og evne til at opfatte. De bliver opmærksomme på, hvilken type bevidsthed, de anvender i forskellige situationer og dette er med til at fremme deres selvindsigt, deres empatiske evne samt deres evne til at "lytte mellem linjerne", som igen er medvirkende til at de kan forbedre deres sociale kompetencer endnu mere.

Evner, der fremmes:

  • Selvbevidsthed (kendskab til egne tanker og behov) – Via 1. position
  • Empati (indlevelsesevnen – det at sætte sig i andres sted) - Via 2. position
  • Distance og analyse (at se tingene udefra og forstå dem i en konkret sammenhæng) – Via 3. position
  • At være i stand til at indleve sig i andres behov – f.eks. kunders, patienters, coachees, mentees - Via 2. og 3. position
  • At kunne se løsninger til en fastlåst problemstilling - VIa at kombiunere 1. 2. og 3. position

1. position:
Selvbevidsthed. Underviseren kan starte med at bede eleverne skelne mellem egoisme og selvbevidsthed og mellem andre ”snitflader” til begrebet. F.eks. selvtillid, at være selvfed, selvtilstrækkelig, selvisk osv. En god lille anekdote er den fra ”Social intelligens” af Goleman s. 75 kap. 4 ”kend dig selv” om Samuraien, der demonstrerede selvindsigt og selvkontrol.

Herefter kan UV udtænke eksempler på situationer, (gerne fra eget liv eller erfaringsbase, hvor det er hensigtsmæssigt at have selvbevidsthed). Spørg eleverne og ret opmærksomheden hen på, at hvis vi ikke kender egne behov, eget værd og egen position i relationen, kan man komme til at underkende sig selv, komme til at tækkes andres krav og behov og derved miste både andres og egen respekt.

2. Position:
Det er her vi øver vores empati og lever os ind i andres situation. Vi kender det fra….. (udtænk eksempler, f.eks. når vi ser én, der lider eller er meget følelsesmæssigt berørt  - f.eks. i TV-programmet ”Sporløs”) eller når én vi kender, beskriver en pinlig situation eller er vred/glad for et eller andet. Kom ind på at følelser smitter.

Spørg i klassen: Hvad er fordelen ved at indleve sig i andre menneskers situation? Kan vi ikke bare være ligeglade? Brug gerne et stykke tid på denne del. Er der ulemper? Hvilke. Hvad er det vigtigt at kunne for at passe på sig selv?

3. Position:
I 3. position træder vi i meta, dvs. udenfor eller ved siden af situationen. Vi forestiller os, at vi befinder os f.eks. uden for vinduet – dérfra kan vi ikke føle noget, men blot iagttage og få informationer om helheden samt evt. hvad der er brug for lige nu. 3. position kan også ”tages” ved at man forlader ”arenaen”, dvs. situationen og går på toilettet for lige at tænke sig om og klare hjernen. Jeg kalder det at gå i helle.

Lav en praktisk øvelse, hvor i får afprøvet alle tre positioner. Sørg for at eleverne/kursisterne ALTID havner i 1. position igen efter øvelsen, ellers kan de så at sige gå rundt ved siden af sig selv resten af dagen.

I kan evt. også her kort tage en dialog i klassen/på holdet om det hensigtsmæssige i at "gå i helle" for at kunne analysere situationen og finde på konstruktive løsninger. hvad er fordelene? Hvad er ulemperne?

2 kommentarer:

  1. Når du skal træne i at være i de forskellige posistioner, så husk følgende:

    1. Pos: du ser ud ad dine egne øjne, du hører med egne ører og føler med egen krop.

    2. Pos. Du udvælger dig en person, du kender nogenlunde godt og ser en helt konkret situation for dig. Nu forestiller du dig at du træder ind i denne persons krop og ser ud ad hans øjne, lytter med hans ører og føler med hans følelser.

    3. pos. Der kan du kun se og høre - INGEN følelser. Det nemmeste er at forestille sig at du står beg en rude.

    SvarSlet
  2. Send dem ud på en "walk and talk". Bed dem om at reflektere over at deltage i øvelsen.
    Bed dem også "tænke højt" med makkeren om, hvilken position, de umiddelbart har lettest ved at være i. Måske er dette ubevidst - og derfor kan der være en hel del a-ha-oplevelser på det mere eksistentielle plan.
    Vær varsom med at bede dem om at dele deres a-ha-oplevelser med resten af holdet, når de kommer tilbage fra turen.

    Det kan være, deres erkendelse tager tid. Omvendt kan det sætte mange ting i gang hos resten af holdet, som kan være meget lærerigt og binde bånd og skabe en fantastisk tilhørsfølelse.

    Det er dit ansvar som lærer at sikre, at holdet ikke går "helt i proces". Du skal vide, hvad næste skridt er - og p.d.e.s give tid til at tingene "sætler" og p.d.a.s. gå videre med et nyt emne, som er meget konkret.

    God fornøjelse!
    M

    SvarSlet